Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Roman’ Category

Klovnen Shalimar starter ud med det brutale mord på Maximiliam Ophuls, der er tidligere ambassadør i Indien og leder af kampen mod terrorisme. Han bliver dræbt i 1991 i Los Angeles, lige for ørerne af sin datter, som hører hans dødsrallen i dørtelefonen. Morderen er Max Ophuls chauffør, der går under navnet Klovnen Shalimar.
Herefter befinder vi os mange år tidligere i Kashmir, i en lille landsby, hvor kashmirerne lever og ånder for deres madlavning og skuespil, som er en stor bestanddel af deres liv. Folk kommer ud for begivenheder, der måske eller måske ikke, er et udtryk for skæbnens indgriben i deres liv. I Kashmir udspiller sig starten på en tragisk kærlighedshistorie, og det er denne historie, som bringer os tilbage til modstandskampen i Frankrig under Anden Verdenskrig, og det er også disse begivenheder, som bringer os videre frem mod mordet på Max Ophuls i Los Angeles.

Rammen for romanen er overordnet set provinsen Kashmir, og fire menneskers liv og skæbner, der viser sig at være forbundet på en ret overraskende måde. Og det er det som gør bogen værd at læse, selvom de overordnede rammer for romanen er stukket ud fra start, og selvom morderen afsløres allerede på de første sider i romanen.

Klovnen Shalimar er en fremragende roman. Jeg har slugt den på 3-4 dage til trods for at romanen er på lidt over 400 sider, der er præget af et levende sprog fuld af metaforer og smukke formuleringer. Morderen bliver hurtigt afsløret, og i det hele taget bliver den overordnede ramme for romanen afsløret tidligt, men det ødelægger bestemt ikke læseoplevelsen. Tværtimod får man lyst til at vide, hvilken begivenheder, der ligger gemt bag det hele, og hvordan de fire personers liv og skæbner griber ind i hinanden.
Det er den første roman jeg læser af Rushdie, og jeg er virkelig positivt overrasket. Jeg havde forventet et højtragende litterært sprog og jeg var fra starten skeptisk omkring, om jeg nogensinde kom igennem romanen. Men det gjorde jeg, og det er jeg glad for. Det er en af de bedste læseoplevelser jeg har haft længe, så Klovnen Shalimar kan anbefales på det varmeste, hvis bare du ikke forventer en letlæst roman.

Read Full Post »

Vi følger tre mænd i Westend. Politimanden Konstantin, den studerende David og gambleren Knüt. De tre mænds historier er viklet ind i hinanden og bogen er bygget op således at hvert afsnit i bogen har en bestemt fortæller. Til gengæld så bliver begivenhederne gentaget forstået på den måde, at vi oplever begivenhederne fra både Konstantins synsvinkel, fra Davids synsvinkel og fra Knüts synsvinkel. Det giver nogle gentagelser, men det er faktisk en smart måde forfatterne har valgt at dele det op på. Det fungerede i hvert fald godt for mig, da jeg læste bogen.

Begivenhederne foregår i København, nærmere bestemt på Vesterbro, og den specifikke gade Westend.
Konstantin er opvokset i kvarteret og bor nu i Westend. Engang var han en del af det kriminelle miljø, men nu patruljerer han gaderne for at fange dem som ikke overholder reglerne.
David er lige flyttet til Westend, da han skal studere på DTU. Han får et job på hotel West, hvor han skal være natportier.
Knüt er gambler, han er altid på kokain og på flugt fra sin spillegæld. Han er altid parat til at finde en fest og et spil, så han kan tjene nogle hurtige penge.

Begivenhederne tager fart da den østeuropæisk stripper, Sara, forsvinder og Konstantin følger sporene for at opklare, hvor hun er forsvundet hen. Samtidig forsøger Knüt at starte en spilleklub op, men han låner pengene af Woody, og da han ikke kan betale afdragene kommer han hurtigt i uføre. David starter hurtigt med at udleje værelserne på Hotel West på timebasis til narkoluderne, og samtidig forelsker han sig i en af dem.

Westend foregår i højt tempo hele tiden, og det skrevne sprog er meget taleagtigt. Det irriterede mig i starten, men hurtigt kommer man ind i, at det egentlig bare afspejler rigtig godt, hvordan personerne er i virkeligheden.
Læs den, hvis du mangler lidt god og letlæst, hæsblæsende underholdning af den barske slags.

Read Full Post »

En kvinde med hat handler om Ida Francesca Vargas Franden, der vokser op i efterkrigstidens Ålborg. Faren er politibetjent, mens moderen er modist. Ida Francescas far har spansk blod i årene og under krigen var han i kz-lejr, hvilket påvirker Ida og familiens liv.
Vi følger Ida fra hun er 15 år i 1950 og indtil 2005. Ida bliver student og efter studentereksamen tager hun til Spanien for at besøge dele af familien i Málaga. Herefter læser hun til ingeniør i København, hvilket altid har været Idas drøm. Da faren dør flytter Ida tilbage til Ålborg, hvor hun bliver gift med Ulrik, der er en del af vinhandlerdynastiet Kruse. Ida får et tæt forhold til sin svigermor Alba, der som ung giftede sig med en tysk operasanger, der viste sig at være nazist.
Vi følger de to familier, Kruserne og Vargas’erne, og vi hører om de forskellige medlemmers liv og levned set gennem Ida Francescas øjne.

En kvinde med hat er udmærket, men det er ikke en page turner. Jeg synes aldrig rigtig, at handlingen fik mig indfanget, så jeg blev grebet og lige måtte vide, hvad der skete på de følgende sider.
Et lille kritikpunkt er, at “stamtræet” for de to familier burde indlede romanen. Jeg opdagede dem først ved en tilfældighed, fordi jeg fik bladret om bagerst i bogen. Og der er brug for en oversigt over personerne, da der optræder forholdsvis mange ved navns nævnelse inden man har fået relationen mellem Ida Francesca og pågældende person forklaret.

Read Full Post »

Her er tale om en sød lille roman om den 15-årige dreng Christopher Boone, der lider af Aspergers syndrom, som er en form for autisme, hvilket gør, at han ikke bryder sig om, at folk rører ved ham. Christopher bor i en lille by sammen med sin far. Han forstår ikke metaforer, ironi og ansigtsudtryk og han hader farverne gul og brun. Til gengæld så elsker han matematik, logik og sandheden. Lister er desuden også et hit.
En dag finder Christopher genboens hund, der er blevet myrdet med en greb, og han sætter sig for at ville finde gerningsmanden. Efterforskningen af mordet sender Christopher ud på en rejse til London gennem en verden, som han ikke forstår pga. hans autisme. Denne rejse begiver Christopher sig ud på til trods for sin angst for fremmede mennesker og fremmede steder. Rejsen fører godt nok Christopher til målet og dermed løsningen på mordgåden, men den medfører også store omvæltninger for ham, og han finder ud af, at det ikke altid er sandheden, som folk fortæller ham, selvom han altid selv er ærlig.

Den mystiske sag om hunden i natten er i stil med Naiv.Super af Loe, og den er ligesom denne også hurtigt læst. Der er tale om en lille hyggelig bog, og det er bestemt en læseoplevelse jeg ikke ville have været foruden.
Det er Christopher, der er jeg-fortæller i bogen, og teksten bærer derfor præg af, at den er skrevet af en autistisk dreng. Sproget er enkelt, men alligevel formår bogen at beskrive, hvordan det er at være Christopher, hvordan han tænker og hvorfor han reagerer som han gør, i de forskellige situationer. Disse beskrivelser er overbevisende og man bliver grebet af bogen når man først er i gang med den. Christopher formår at beskrive sit univers på sin helt egen måde, og jeg synes det er det som gør bogen både sød, men også vedkommende.

Læs den på en dag eller to og bliv en lille god, sød og hyggelig læseoplevelse rigere :o)

Read Full Post »

Året er 1982. Den13 årige dreng Jason Taylor bor i Black Swan Green, en rigtig kedelig by i England, som ikke har en eneste svane til trods for navnet. Han har tre hemmeligheder: Han stammer, han har ødelagt sin farfars armbåndsur og han skriver digte til kirkebladet under pseudonym.
Jasons familie er ved at gå i opløsning, fordi Jasons storesøster skal til at flytte hjemmefra. Hans forældre skændes meget, og Jason kategoriserer disse skænderier på en skala fra et til fem. Det er dog mere hierarkiet og statusen i skolegården som betyder noget for Jason, og han prøver desperat at blive mere populær.
Vi følger Jason i 13 forskellige episoder i hans 13 årige liv, som primært er domineret af bøller, men som også handler om venskaber, piger, Falklandskrigen og sigøjnere.
Black Swan Green handler kort sagt om det at finde et ståsted og sin plads i verdenen i overgangen fra barn til teenager.
Bogen har fået meget ros, men jeg synes ikke den var fantastisk. Jeg tror dog det er på grund af, at jeg havde nogle andre forventninger end bogen kunne indfri. Mit umiddelbare indtryk var, at bogen og de forskellige episoder var mere sammenskrevede end de viste sig at være, da jeg læste bogen.
Black Swan Green er en udmærket bog, og jeg synes den fanger problematikken omkring barn/teenager godt. Og så er Jason beskrevet, som en rigtig sympatisk fyr, man ikke kan andet end at elske.

Read Full Post »

Omdrejningspunktet i bogen er tre mærkedage, nemlig en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårs fødselsdag i 2003. Disse tre begivenheder i Staun danner baggrunden for historien, og det er til disse tre fester, at vi møder de to familier fra Bisgaard og Kristiansminde, som bogen er bygget op omkring. Vi møder personerne i forskellige aldre til de tre fester, og vi får indtryk af de forandringer, der er sket i samfundet. Og vi får fortalt om en masse minder, som de forskellige har om hinanden, så det hele bliver spundet sammen i en form for net.
Mærkedage er fuld af rigtig mange personer, og det gælder om at holde tungen lige i munden for at holde rede på dem alle sammen. En gang imellem synes jeg dog desværre, at jeg mistede tråden i alle de personer, og hvordan det nu lige var de hørte sammen familiemæssigt.
Fortællestilen er ret anderledes i forhold til mange andre bøger. Der er en alvidende fortæller, som springer fra den ene til den anden person, og meget af historien fortælles som en form for indre monologer. Det er også primært via de indre monologer, at vi får et indtryk af, hvordan personerne i bogen er.

Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg synes om Mærkedage. På den ene side er der tale om en god bog, hvor det fungerer rigtig godt med den alvidende fortæller, og det, at der er taget udgangspunkt i tre begivenheder, som danner baggrunden for resten af historien. På den anden side så synes jeg personvirvarret på visse tidspunkter er for meget, og det er altså svært at holde rede på. Jeg synes der med fordel kunne have været et stamtræ, men jeg er faktisk i tvivl om, om der er det i den udgivne udgave, men at det er “blændet af” i biblioteksudgaven, fordi den er blevet indbunden.
Umiddelbart er Mærkedage ikke en must read, men har man ikke andet at læse, så kan Mærkedage bestemt sagtens bruges som underholdning.

Read Full Post »

Om skønhed er Zadie Smiths hyldest til E.M. Forsters ‘Howards End’ og hovedpersonen i Om skønhed hedder netop også Howard Belsey.
Howard er en hvid engelsk kunsthistoriker, som underviser på det amerikanske universitet, Wellington. Han er gift med den afroamerikanske Kiki fra Florida, der arbejder som sygeplejerske på det lokale hospital. Howard og Kiki har sammen tre teenagebørn, Jerome, Zora og Levi. Howard er ved at skrive en bog om Rembrandt, men arbejdet er næsten gået helt i stå, og samtidig har Howard haft en affære med en af hans og Kikis gamle venner, hvilket er ved at ødelægge hans ægteskab fuldstændig.
Krisen bliver dog fuldendt, da Howards ærkerival, Monty Kipps, som også er kunsthistoriker og Rembrandt ekspert, bliver ansat på det samme universitet som Howard.
De to familiers liv bliver viklet ind i hinanden på alle mulige og umulige måder, og flere gange tænker man, nu kan det ikke blive værre, og alligevel så sker der lige endnu en ting, som ikke just forbedrer forholdet mellem familien Belsey og familien Kipps.

Titlen på romanen, Om skønhed, hentyder til personerne i bogen, som alle på en eller anden måde beskæftiger sig med skønheden, hvad enten det er i forbindelse med kunst, poesi, musik, men bestemt også i forbindelse med den ydre og indre skønhed, som ethvert menneske har, og den kærlighed, som man har til sig selv og hinanden, og dem man omgiver sig med.
Samtidig indeholder romanen dog også det modsatte aspekt af skønheden, nemlig synden, som primært kommer til udtryk gennem utroskabet, som er et gennemgående emne i det meste af romanens mange sider.

Zadie Smith har gjort det igen. Om skønhed er MINDST lige så fantastisk som Hvide tænder. Her er tale om en murstensroman på næsten 600 sider, men den sluttede alt for tidligt. Jeg har slugt siderne, og nydt hver og en af dem. Læs den hurtigst muligt. Her er virkelig tale om en fantastisk læseoplevelse, hvor sproget er sprudlende og præget af humor, men sproget er stadig letlæseligt og man flyver gennem siderne.

Read Full Post »

I 1349 beordrer Dogen Dandolo og hans vasal Enzo Andiolini, at personer, som er kritiske eller fjendske overfor Republikken Venedig, skal myrdes, og det er dette scenarie, som er baggrunden for historien i De ti herskere, som udspiller sig i starten af det nye årtusinde.
Rundt om i byen er der opsat kasser, hvor byens stikkere kan angive personer, som så kort tid efter figurerer på en liste sammen med en masse andre, som har måtte lade livet pga. et magtspil.
I 2001 kommer Victor Tallent, en ung planteforsker, på denne liste, da han har begået den forbrydelse, at han vil udvikle en risplante, som er modstandsdygtig overfor ekstreme vejrsituationer og som kan forbedre fødevaresituationen i den tredje verdens lande. Da Victor er i Venedig for at holde et foredrag om hans nye opdagelse møder han den unge og blinde Arabella, som han forelsker sig i. Dette møde viser sig at være skæbnesvangert, og Victor hvirvles ind i en lang række begivenheder.
Det overordnede tema i romanen er, at intet i virkeligheden er, som det ser ud til at være. Dem som man tror er ledere, viser sig at være styret af nogle højere oppe i hierakiet, hvilket i romanen viser sig at være de ti herskere, som siden middelalderen har ladet deres hemmeligheder og magt gå i arv. De ti herskere udnytter enhver chance til at få personer, som er ved at rykke magtbalancen, med ind i deres netværk af hjælpere, og Victor undgår heller ikke at blive trukket ind i De ti herskeres ældgamle organisation.

De ti herskere er rigtig spændende, selvom jeg dog synes, at anden del af romanens tre dele halter lidt. Jeg var på ingen måde ved at opgive, men jeg synes begivenhederne gik lidt i stå i anden del, men på andre tidpunkter var den svær at lægge fra sig. De ti herskere kan bestemt godt anbefales til dem som kan li’ en god spændingsbog.

Read Full Post »

Her er tale om en god læseoplevelse. Faktisk en rigtig god læseoplevelse, og jeg nød hver en side i Zadie Smiths Hvide tænder. Den kan bestemt anbefales.

Hvide tænder handler om de tre familier Jones, Iqbal og Chalfen, som alle bor i det samme kvarter i det nordlige London. De har dog en forskellig kulturel og religiøs baggrund, og hudfarven er heller ikke den samme.
Bogen tager udgangspunkt i Archie Jones og Samad Iqbal, og det er deres venskab, som vi følger i bogen i flere årtier. Dette foregår bl.a. via deres børn, den lidt usikre Irie og tvillingerne Millat og Magid. Archie, der er hvid og engelsk og Samad fra Bangladesh mødes under 2. verdenskrig, hvor de kæmper i samme kompagni i Østeuropa. I bogen møder vi Archie og Samad som midaldrende, hvor de bor i det samme kvarter i London, og hvor de begge to bliver fædre i en sen alder. Archie er gift med den langt yngre Clara fra Jamaica, mens Samad er gift med Alsana.
Dette scenarie er udgangspunktet for romanen og herudfra snor der sig en masse handlingsmønstre og forskellige begivenheder, alt imens de forskellige medlemmer af familien prøver på at få en dybere mening ud af deres liv.
Hvide tænder har fat i en masse emner, bl.a. religiøs fundamentalisme, hip hop, kolonitiden og genetikkens guddommelige magt. Der er en masse at hente i Hvide tænder, og den er virkelig god. Man keder sig ikke et sekund, når man er i selskab med familierne Jones, Iqbal og Chalfen, samt med Zadie Smiths sprudlende sprog.

Det er den første bog jeg har læst af Zadie Smith, men nu ser jeg virkelig frem til at læse mere. Hendes to andre romaner Autografmanden og Om skønhed ligger allerede klar og venter. Jeg vender dog lige ind omkring Christian Mørks De ti herskere, inden jeg igen er klar til Smith.

Read Full Post »

Hvilken kedelig forside til en bog, men sikke en bog der gemmer sig bag forsiden. Jeg læste om bogen på bibliotekets hjemmeside, og tænkte den lød god. Jeg reserverede den, og da jeg afhentede den på biblioteket sagde jeg til kæresten, at hvis jeg ikke havde læst om den, så tror jeg aldrig den ville have fanget mig pga. den kedelige forside. Og det ville dælme have været synd, kan jeg så sige, nu her efter jeg har læst den.

De fritstillede handler om enkemanden Hans, den enlige mor Sara og hendes søn William, den fyrede Norma og Hanna, som er en gift mands elskerinde. Grønthandleren, Majid, nede på hjørnet er samlingspunktet, og det er ham som sætter gang i begivenhederne. De fem førstnævnte har alle det til fælles, at de er beboere i den samme etageejendom, og at de er fritstillede, og sat lidt ud af det hele. De står alle ved en eller anden korsvej i deres liv. Majid sætter gang i begivenhederne, så beboerne går fra at være fritstillede og til at blive frit stillede, således at de er i stand til at komme videre i livet.
De fritstillede er meget lidt actionpræget, men der er derimod tale om en stille og hyggelig bog, hvor vi følger de fem beboeres vej mod bedre tider, hvor de er kommet ud af ensomheden og i stedet får et godt fællesskab hinanden imellem.

De fritstillede er ret hurtig læst, og det er en perfekt bog til sommerferiens læsning, selvom den samtidig giver en lidt at tænke over. Den er helt bestemt anbefalelsesværdig.

Read Full Post »

Older Posts »