Jens Smærup Sørensen – Mærkedage

Omdrejningspunktet i bogen er tre mærkedage, nemlig en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårs fødselsdag i 2003. Disse tre begivenheder i Staun danner baggrunden for historien, og det er til disse tre fester, at vi møder de to familier fra Bisgaard og Kristiansminde, som bogen er bygget op omkring. Vi møder personerne i forskellige aldre til de tre fester, og vi får indtryk af de forandringer, der er sket i samfundet. Og vi får fortalt om en masse minder, som de forskellige har om hinanden, så det hele bliver spundet sammen i en form for net.
Mærkedage er fuld af rigtig mange personer, og det gælder om at holde tungen lige i munden for at holde rede på dem alle sammen. En gang imellem synes jeg dog desværre, at jeg mistede tråden i alle de personer, og hvordan det nu lige var de hørte sammen familiemæssigt.
Fortællestilen er ret anderledes i forhold til mange andre bøger. Der er en alvidende fortæller, som springer fra den ene til den anden person, og meget af historien fortælles som en form for indre monologer. Det er også primært via de indre monologer, at vi får et indtryk af, hvordan personerne i bogen er.

Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg synes om Mærkedage. På den ene side er der tale om en god bog, hvor det fungerer rigtig godt med den alvidende fortæller, og det, at der er taget udgangspunkt i tre begivenheder, som danner baggrunden for resten af historien. På den anden side så synes jeg personvirvarret på visse tidspunkter er for meget, og det er altså svært at holde rede på. Jeg synes der med fordel kunne have været et stamtræ, men jeg er faktisk i tvivl om, om der er det i den udgivne udgave, men at det er “blændet af” i biblioteksudgaven, fordi den er blevet indbunden.
Umiddelbart er Mærkedage ikke en must read, men har man ikke andet at læse, så kan Mærkedage bestemt sagtens bruges som underholdning.

Read Full Post »

Endelig kom brevet

I går modtog jeg det længe ventede brev om, at jeg er optaget på den kandidatuddannelse jeg har søgt, nemlig cand.merc.aud. Umiddelbart var det en formsag at blive optaget, men det er nu skønt at få det sort på hvidt, og at kunne konstatere, at det bliver to dage pr. uge jeg skal på uni. Det er jo nærmest ren luksus, selvom der jo selvfølgelig er en masse læsning ved siden af.

Så nu kan jeg altså officielt kalde mig stud.merc.aud og glæde mig over, at der stadigvæk er en måneds sommerferie tilbage, som jeg kan nyde. Meget af den kommer dog til at gå med arbejde men bare det, at man har fri, når man har fri fra job, er rart. Der er ikke hele tiden lige lidt læsning eller andet at tænke på. Det er en skøn følelse, som jeg nyder hvert år, når der er dømt sommerferie fra uddannelsen.

Read Full Post »

Der holdes ferie endnu…

… og vi nyder det selvom vejret sørme godt må se at blive bedre. Jeg har dog næsten lige set vejrudsigten, og det tyder ikke på, at vejret når at blive bedre inden ferien desværre er ovre på mandag.

I lørdags fik jeg købt den nye Harry Potter bog, Harry Potter and the Deathly Hallows, men den er endnu ikke læst. Jeg vil gerne læse dem alle inden jeg læser den sidste, men jeg glæder mig. Jeg har efterhånden luret på flere forskellige bloggere, at den sidste Harry Potter bog er god og hæsblæsende. Men der er heldigvis ingen der har afsløret nogen detaljer for mig :oD

I går, tirsdag, var kæresten og jeg et smut i Tyskland for at handle lidt sodavand og øl. Og en smule slik blev det også til.

I dag har vi så fejret svigermor, og jeg har været et smut på besøg hos Lene og Anne for at aflevere lidt Tysklands indkøb. Det var hyggeligt, og så fik jeg jo lige set. hvor stærkt det går med Anne. Det skriver jeg vist efterhånden hver gang jeg skriver om hende, men det går altså også bare stærkt *LOL*

Resten af ferien skal gå med en tur på besøg i svigerforældrenes sommerhus, og derudover bliver der nok tid til et smut på biblioteket og en tur ind i byen for at shoppe lidt.

Read Full Post »

Zadie Smith – Om skønhed

Om skønhed er Zadie Smiths hyldest til E.M. Forsters ‘Howards End’ og hovedpersonen i Om skønhed hedder netop også Howard Belsey.
Howard er en hvid engelsk kunsthistoriker, som underviser på det amerikanske universitet, Wellington. Han er gift med den afroamerikanske Kiki fra Florida, der arbejder som sygeplejerske på det lokale hospital. Howard og Kiki har sammen tre teenagebørn, Jerome, Zora og Levi. Howard er ved at skrive en bog om Rembrandt, men arbejdet er næsten gået helt i stå, og samtidig har Howard haft en affære med en af hans og Kikis gamle venner, hvilket er ved at ødelægge hans ægteskab fuldstændig.
Krisen bliver dog fuldendt, da Howards ærkerival, Monty Kipps, som også er kunsthistoriker og Rembrandt ekspert, bliver ansat på det samme universitet som Howard.
De to familiers liv bliver viklet ind i hinanden på alle mulige og umulige måder, og flere gange tænker man, nu kan det ikke blive værre, og alligevel så sker der lige endnu en ting, som ikke just forbedrer forholdet mellem familien Belsey og familien Kipps.

Titlen på romanen, Om skønhed, hentyder til personerne i bogen, som alle på en eller anden måde beskæftiger sig med skønheden, hvad enten det er i forbindelse med kunst, poesi, musik, men bestemt også i forbindelse med den ydre og indre skønhed, som ethvert menneske har, og den kærlighed, som man har til sig selv og hinanden, og dem man omgiver sig med.
Samtidig indeholder romanen dog også det modsatte aspekt af skønheden, nemlig synden, som primært kommer til udtryk gennem utroskabet, som er et gennemgående emne i det meste af romanens mange sider.

Zadie Smith har gjort det igen. Om skønhed er MINDST lige så fantastisk som Hvide tænder. Her er tale om en murstensroman på næsten 600 sider, men den sluttede alt for tidligt. Jeg har slugt siderne, og nydt hver og en af dem. Læs den hurtigst muligt. Her er virkelig tale om en fantastisk læseoplevelse, hvor sproget er sprudlende og præget af humor, men sproget er stadig letlæseligt og man flyver gennem siderne.

Read Full Post »

Ferie er skønt :o)

Kæresten og jeg nyder ferien i stor stil. Vi er så heldige, at vi her i ferien har en bil til rådighed, således at vi kan komme lidt rundt i Danmark og generelt giver bilen jo bare lidt større frihed.
Lørdag og søndag gik med afslapning, hvilket jo bestemt ikke var nogen dårlig måde at indlede ferien på :o)

Mandag var vi et smut på fisketur, det vil sige kæresten fiskede, og jeg tog en bog med og sad på en bænk og læste i det gode vejr. Rigtig hyggeligt, og bestemt noget jeg tror vi kommer til at gøre igen snart, hvis tiden og muligheden byder sig. Om aftenen var jeg på café Cozmo med min veninde. Det var som altid rigtig hyggeligt, at være i hendes selskab. Lige så tilfreds som vi var med Cozmo sidste gang vi var der, lige så utilfredse var vi i mandags. Der var allerede fra kl. 20 en stemning af, om vi ikke bare snart kunne gå, så de kunne få lukket og holde fri. Så vi gik faktisk før vi havde planlagt at tage hjem, fordi vi ikke følte os velkomne. Men så fik vi gået en tur i byen hvilket jo bestemt heller ikke var nogen dårlig ting.

Tirsdag var kæresten og jeg en tur ude at handle, og om eftermiddagen tog vi et smut ind i byen. Jeg fik handlet et par bøger eller fem ;o) Det blev til
Henning Mankell: Hundene i Riga
Henning Mankell: Den hvide løvinde
George Orwell: 1984
Erlend Loe: Naiv.Super
Sanne Munk Jensen: En dag skinner solen også på en hunds røv

Onsdag var vi en tur i Blåvand og Vejers, og Skallingen fik vi også besøgt. Det var en hyggelig tur ud i det blå hvor vi egentlig bare kørte lidt rundt på må og få.

I dag, torsdag, har vi så været en tur på café og vi fik da også kigget lidt på nogle af byens butikker. Jeg fik købt en mælkeskummer, så jeg forhåbentligt kan lave nogle (endnu) lækre cafe latte derhjemme end jeg har gjort hidtil. Nu skal det i hvert fald prøves. Og den var ikke så dyr, så hvis ikke det er et hit, jamen så går det nok. I aften har vi været til grill hos svigerforældrene, hvilket også var virkelig hyggeligt.

Fælles for alle dagene er at jeg får læst en masse, slappet af og set en hel del Tour de France.
Nu slappes der af, og snart kalder sengen og dynen, så vi er klar til en hyggelig dag igen i morgen.

Read Full Post »

Christian Mørk – De ti herskere

I 1349 beordrer Dogen Dandolo og hans vasal Enzo Andiolini, at personer, som er kritiske eller fjendske overfor Republikken Venedig, skal myrdes, og det er dette scenarie, som er baggrunden for historien i De ti herskere, som udspiller sig i starten af det nye årtusinde.
Rundt om i byen er der opsat kasser, hvor byens stikkere kan angive personer, som så kort tid efter figurerer på en liste sammen med en masse andre, som har måtte lade livet pga. et magtspil.
I 2001 kommer Victor Tallent, en ung planteforsker, på denne liste, da han har begået den forbrydelse, at han vil udvikle en risplante, som er modstandsdygtig overfor ekstreme vejrsituationer og som kan forbedre fødevaresituationen i den tredje verdens lande. Da Victor er i Venedig for at holde et foredrag om hans nye opdagelse møder han den unge og blinde Arabella, som han forelsker sig i. Dette møde viser sig at være skæbnesvangert, og Victor hvirvles ind i en lang række begivenheder.
Det overordnede tema i romanen er, at intet i virkeligheden er, som det ser ud til at være. Dem som man tror er ledere, viser sig at være styret af nogle højere oppe i hierakiet, hvilket i romanen viser sig at være de ti herskere, som siden middelalderen har ladet deres hemmeligheder og magt gå i arv. De ti herskere udnytter enhver chance til at få personer, som er ved at rykke magtbalancen, med ind i deres netværk af hjælpere, og Victor undgår heller ikke at blive trukket ind i De ti herskeres ældgamle organisation.

De ti herskere er rigtig spændende, selvom jeg dog synes, at anden del af romanens tre dele halter lidt. Jeg var på ingen måde ved at opgive, men jeg synes begivenhederne gik lidt i stå i anden del, men på andre tidpunkter var den svær at lægge fra sig. De ti herskere kan bestemt godt anbefales til dem som kan li’ en god spændingsbog.

Read Full Post »

Zadie Smith – Hvide tænder

Her er tale om en god læseoplevelse. Faktisk en rigtig god læseoplevelse, og jeg nød hver en side i Zadie Smiths Hvide tænder. Den kan bestemt anbefales.

Hvide tænder handler om de tre familier Jones, Iqbal og Chalfen, som alle bor i det samme kvarter i det nordlige London. De har dog en forskellig kulturel og religiøs baggrund, og hudfarven er heller ikke den samme.
Bogen tager udgangspunkt i Archie Jones og Samad Iqbal, og det er deres venskab, som vi følger i bogen i flere årtier. Dette foregår bl.a. via deres børn, den lidt usikre Irie og tvillingerne Millat og Magid. Archie, der er hvid og engelsk og Samad fra Bangladesh mødes under 2. verdenskrig, hvor de kæmper i samme kompagni i Østeuropa. I bogen møder vi Archie og Samad som midaldrende, hvor de bor i det samme kvarter i London, og hvor de begge to bliver fædre i en sen alder. Archie er gift med den langt yngre Clara fra Jamaica, mens Samad er gift med Alsana.
Dette scenarie er udgangspunktet for romanen og herudfra snor der sig en masse handlingsmønstre og forskellige begivenheder, alt imens de forskellige medlemmer af familien prøver på at få en dybere mening ud af deres liv.
Hvide tænder har fat i en masse emner, bl.a. religiøs fundamentalisme, hip hop, kolonitiden og genetikkens guddommelige magt. Der er en masse at hente i Hvide tænder, og den er virkelig god. Man keder sig ikke et sekund, når man er i selskab med familierne Jones, Iqbal og Chalfen, samt med Zadie Smiths sprudlende sprog.

Det er den første bog jeg har læst af Zadie Smith, men nu ser jeg virkelig frem til at læse mere. Hendes to andre romaner Autografmanden og Om skønhed ligger allerede klar og venter. Jeg vender dog lige ind omkring Christian Mørks De ti herskere, inden jeg igen er klar til Smith.

Read Full Post »

Harry Potter feber

Så er Harry Potter feberen over os igen. Film nr. 5 i rækken om Harry Potter, nemlig Harry Potter and the Order of the Phoenix havde premiere i går, og den 21. juli, dvs. på lørdag, udkommer den sidste bog i rækken, Harry Potter and the Deathly Hallows.

Kæresten og jeg startede 14 dages ferie i går, og vi kunne ikke komme i tanke om en bedre måde at starte ferien på end ved at tage ind og se Harry Potter. Så som sagt, så gjort. Men vi var desværre begge skuffede, da vi kom ud fra biografen. Kæresten har ikke læst bøgerne, men han synes filmen var middelmådig. Jeg har læst bøgerne, og jeg var bestemt ikke bedre stemt end ham. Selvfølgelig er det virkelig svært at skære en bog på ca. 900 sider ned til en biograffilms længde, og det må nødvendigvis medføre, at en hel del må udelades, ligesom det var tilfældet i Harry Potter and the Goblet of Fire, som endda var kortere end the Order of the Phoenix. Men jeg synes stadigvæk, der mangler alt for mange detaljer i filmen, og der er ting, som er decideret lavet om i forhold til bogen, hvilket jeg ikke bryder mig om. Desuden synes jeg ikke det fungerede, at en del af historien blev fortalt ved, at der bare blev læst et par overskrifter op fra the Daily Prophet, og så kunne der ellers stormes videre i historien i et hæsblæsende højt tempo.
På plussiden tæller dog klart den skuespiller, som de har fået til at spille Luna Lovegood. Hvor var hun altså bare sød. Og så synes jeg de fik tegnet et godt billede af professor Umbridge (Nidkjær) men alle hendes ‘hem hem’ mangler altså i filmen ;o)
Pengene på billetten var ikke helt spildt, men jeg havde nok forventet mig lidt mere.

Nu ser jeg så virkelig frem til, at den 7. bog om Harry Potter udkommer, således at serien kan blive afsluttet. Og så glæder jeg mig til, at jeg forhåbentligt finder tiden til at læse hele serien i rækkefølge nu her inden jeg giver mig i kast med 7’eren. Jeg når det dog desværre ikke inden den udkommer, men jeg må holde mig væk fra alle mulige spoilers på nettet ang. handlingen i 7’eren således at spændingen bevares. Jeg må nemlig desværre tilstå, at jeg faktisk ikke nåede helt til vejs ende i 6’eren, da denne udkom, og derfor vil jeg gerne lige have det hele genopfrisket inden jeg går i gang med 7’eren. Forhåbentligt når jeg det inden jeg igen (forhåbentligt) starter på uni til september, men men men lad os nu se. Der ligger jo stadigvæk tonsvis af biblioteksbøger som venter på at blive læst inden de skal afleveres igen.

Dagen i dag er blevet brugt til rigtig ferie afslapning. Jeg har sovet længe, set Tour de France, læst lidt og endda fået en middagslur. Hvilken skøn måde at indlede ferien på :o) Hvad ferien i øvrigt ellers kommer til at byde på er ikke planlagt endnu, men der skal nu nok snige sig et par ture ind til nogle forskellige destinationer i Danmark.
Og ellers så er det i hvert fald helt sikkert, at jeg kommer til at bruge en masse tid i ferien med en bog i hånden. Mmm :o)

Read Full Post »

Mmm en fridag

Det er hvad jeg har haft i dag :o) Og den har jeg tilbragt hos min veninde og hendes datter. Det har været virkelig hyggeligt som altid. Og hold op, hvor går det bare hurtigt med den lille størrelse. Hun står så flot nu, og hiver sig op i alting, så hun kan komme op og stå. Ja, altså min venindes datter og ikke min veninde ;o)

Jeg har desuden været et smut på biblioteket. Har fået afleveret en masse bøger og desuden fik jeg et par nye bøger med hjem.

Og så kom jeg til at købe Den stille pige af Peter Høeg, som jeg “truede” med tidligere. Derudover fik jeg brugt det gavekort jeg fik af kærestens farmor, da jeg dimitterede. For dette fik jeg købt Opmålingen af verden af Daniel Kehlmann. Den ser jeg virkelig frem til at læse.

Og i øvrigt så er der kun 2 arbejdsdage mere inden der er dømt ferie i 14 dage :oD

Read Full Post »

Jan Sonnergaard – Radiator trilogien

Jan Sonnergaard har her skrevet 3 fremragende novellesamlinger, der er samlet i Radiator trilogien. Titlerne på de 3 novellesamlinger er Radiator, Den sidste søndag i oktober og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen.
De 3 novellesamlingers formål er at beskrive danskerne i 1990’erne. Og sikke et fremragende billede de får tegnet. Radiator koncenterer sig om de fattige, arbejdsløse og studerende, mens Den sidste søndag i oktober omhandler middelklassen og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen omhandler de rige i Nordsjælland.
Mange af novellerne er meget barske, men de får også tankerne i gang. Specielt gjorde de to noveller ‘William’ og ‘Bananfluerne’ et stort indtryk på mig.
‘William’ omhandler et kærestepar der er på café, og hvor en tilfældig mand kommer hen til dem og trænger sig på. Han får dog lov at sætte sig og fortæller fuldstændig umotiveret, hvordan en dreng blev behandlet i skolen af hans kammerater, som var alt andet end søde ved ham… Det viser sig så rent faktisk, at det er fortælleren selv, som det gik udover, da han var barn. ‘William’ fik virkelig mine øjne op for, hvor onde børn ret faktisk kan være ved hinanden, men jeg håber også, at der i dag bliver grebet ind, hvis nogen bliver så dårligt behandlet, som det er tilfældet med drengen i ‘William’.
‘Bananfluerne’ omhandler en fyr, som flytter ind i en lejlighed og ret hurtigt bliver træt af underboen, der hele tiden støjer usandsynligt meget, og meget tit skændes en hel del med de skiftende kærester. Fyren flytter hjem til forældrene i nogen måneder, og da han vender tilbage til lejligheden er der pludselig meget stille hos underboen og han plages af en sværm af bananfluer, som blot bliver større og større. Der går måneder, og en dag kommer politiet forbi og spørger, hvad han ved om underboen. Det viser sig, at hun er død og har været det i længe uden at nogen har reageret. ‘Bananfluerne’ fik mig virkelig til at tænke over, at det er skræmmende, at sådan noget virkelig kan ske i Danmark uden, at der er nogen der opdager noget… Og denne novelle viser også en hel del om danskernes berøringsangst.

Der er kun en ting at sige, og det er, at hvis du endnu ikke har læst Jan Sonnergaards noveller, så gælder det bare om at komme i gang. Her er virkelig tale om en meget god læseoplevelse, og jeg er glad for, at jeg tog en af kommentarerne på min blog alvorligt om, at jeg ikke skulle starte på novellerne i eksamensperioden. De er virkelig fængende, og man må hellere lige se, hvad ham Jan Sonnergaard nu finder på at skrive noget om i den næste novelle.

Read Full Post »