Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for marts 2007

Vi ses i Pusher Street handler om den politiske rådgiver Jesper, som en dag bliver ringet op af pigen Maya, der påstår, at han er hendes far. Der er dog også en anden mulighed, og det er, at Jespers ven, fra kollektivtiden på Christiania, Eigil Zinck er Mayas far.
Jesper går derfor på jagt efter sin gamle ven Eigil Zinck, så han kan få løst gåden og forhåbentligt nå frem til, at han ikke er faderen… Eigil Zinck skal så vidt vides stadigvæk bo på Christiania, så det er der Jesper starter eftersøgningen efter ham. Dette medfører, at Jesper får rippet op i en masse minder fra dengang han var ung og boede på Christiania, men samtidig dukker der også nye følelser op.
Jesper og Maya fortsætter eftersøgningen efter Eigil sammen, og bogen ender ud i en anderledes slutning end ventet.
Bogen er hurtigt læst, og den er ganske udmærket, men ikke noget jeg ligefrem vil anbefale. Man går i hvert fald ikke glip af noget ved ikke at læse den, og jeg synes ikke, jeg på nogen måde blev beriget ved at læse denne bog. Dermed ikke sagt, at man altid skal blive beriget af at læse en bog, men jeg synes ikke den var noget særligt.
Jeg har lidt svært ved at sætte en finger på, hvad der konkret gør, at jeg ikke synes den var mere end udmærket, men jeg tror bare den manglede et eller andet…

Read Full Post »

Murakami har gjort det igen – denne bog er mindst lige så god som Norwegian wood, og jeg blev bestemt ikke skuffet, ligesom det lidt var tilfældet ved Sputnik min elskede.

Sønden for grænsen og vesten for solen handler om Hajime, der møder pigen Shimamoto, da de begge er tolv år gamle. Han begår dog den fejl, at han i teenageårene ikke længere besøger hende, og det er først mange år senere, at han igen møder hende. Pludselig en dag dukker Shimamoto op i Hijames jazzbar, og hun er stadig fuld at mystik og hemmeligheder, men hun har desuden fået en masse sår i sjælen.
Hijame er allerede gift, da Shimamoto møder op i jazzbaren, men han bliver igen tiltrukket af hende, ligesom han var det dengang i teenageårene inden de mistede kontakten.
Shimamoto dukker op i baren nu og da, men hun bliver også væk i længere perioder, hvilket gør Hijame ulykkelig, og han forstår ikke, hvad der foregår, idet Shimamoto slet ikke vil lukke ham ind i sit liv og fortælle om, hvad der foregår…

Dette er en roman om kærlighed, og som der står på bagsiden af bogen, så er det “en bittersød og lidenskabelig fortælling.”
Slutningen på Sønden for grænsen og vesten for solen er ikke nær så åben, som i de to tidligere bøger jeg har læst af Murakami, og det var for mig et klart plus. Der er derfor kun én ting at sige og det er: læs den, læs den.

Read Full Post »

Ramoth-Bezer er god, faktisk så er bogen Ramoth-Bezer rigtig god. Jeg elskede den ikke fra første side af, men efterhånden som jeg kom ind i den blev det en af de bøger, hvor jeg bare lige måtte læse en side mere inden jeg lagde den fra mig. Der er kun en dårlig ting at sige om bogen, og det er, at den er for kort ;o)

Bogen handler om Robert, en tidligere universitetslærer, der nu kun opholder sig i sit hjem og sin have, fordi han lider af agorafobi. Robert har haft et nært forhold til en af sine studerende, Ulla, som nu er død, og det som holder gang i ham er renskrivningen af et manuskript som hun har efterladt sig. Manuskriptet omhandler en utopisk by, hvor alle de svage, fortvivlede og udstødte fra den normale verden kan tage hen. Robert er meget optaget af at finde ud af om denne by, så også rent faktisk findes i virkeligheden, og han ser slet ikke de paralleller, som man ellers kan drage i forhold til hans eget liv. Gennem renskrivningen af det oversatte manuskript bliver det hele til sidst løsnet op, og slutningen er ganske overraskende.

Bogen er bygget op således, at man får hele historien om den utopiske by Ramoth-Bezer, mens man samtidig følger Robert og hans søgen for at finde ud af om denne by rent faktisk eksisterer.

Ramoth-Bezer var for mig en god læseoplevelse, og jeg blev lidt irriteret over, at den er udsolgt fra forlaget, så jeg nu er tvunget til at finde den antikvariatisk, hvis jeg gerne vil eje den. Øv!

Read Full Post »

Bogen handler om familien Lambert, der mildest talt er lidt i opløsning. Enid, som efterhånden har været husmor i 40 år, vil gerne ud at opleve noget, men hendes mand Alfred har fået konstateret Parkinson, og desuden lever børnene ikke op til de forventninger Enid har til dem. Efter et skuffende krydstogt i efterfølger vil Enid nu forsøge at samle familien til en sidste jul i huset i St. Jude, men dette er nemmere sagt end gjort.
Hmm ja – dette er en af de bøger jeg faktisk ikke rigtig ved, hvad jeg skal sige til. På den ene side var den rigtig god og den er skrevet i et meget levende og beskrivende sprog. På den anden side, så er der et eller andet som gør, at jeg ikke rigtigt ved om jeg egentlig synes om den. Jeg kan bare ikke konkret sætte en finger på, hvad det er der gør det.
Min umiddelbare tanke er at det er en udmærket bog, men den gjorde ikke rigtig noget indtryk på mig. Det er også derfor, at det er gået lidt trægt med at få den læst…

Read Full Post »

Fødselsdag

Lørdag blev brugt på en grundig omgang hovedrengøring, og i dag var så dagen, hvor kæresten blev et år ældre :o) Og sikke sød han har været det sidste år siden vejret har været så lækkert i dag.

Dagen er gået med familiebesøg, og råhygge, så alt i alt tror jeg, at kæresten føler han er blevet fejret på en god måde.
Han har fået en masse lækre gaver bl.a. en masse penge, som han påtænker at bruge på fiskeudstyr, en pung, en taske, noget udstyr til at bygge knive med og et etui til hans iPod. Alt i alt en masse lækre gaver.

Resten af fødselsdagen skal bruges på at se en film, og så skal der guffes fødselsdagslagkage :o)

Håber også I andre har nydt weekenden.

Read Full Post »

Lidt af hvert :o)

Så er det meste af kærestens fødselsdagsgave indkøbt, så nu er det bare at afvente og se, om han bliver glad for de forskellige ting. Men mon ikke – jeg har i hvert fald prøvet på at opfylde nogle af hans ønsker ;o)

I øvrigt så har jeg tilføjet endnu en bog til samlingen, nemlig Jan Kjærstad: Kongen af Europa. Den glæder jeg mig til at læse :o)

Read Full Post »

Blæst

Det må der siges at være her i dag. Og jeg som troede, at det efterhånden var på tide, at vi fik noget forårsvejr. Men nej nej, nu skal det ligefrem til at være stormvejr, og de næste dage også kulde med sne og slud. Øv det er jeg godt nok ikke helt tilfreds med!

Weekenden er blevet brugt på at hygge med min jura bog. Haha. Eller hygge og hygge det er nok så meget sagt, men hold da op det er noget tungt stof at læse.

Og så er det dagen i dag, hvor jeg har fået blomster af kæresten ❤ Det sker ikke så tit, men når det så endelig sker bliver jeg også rigtig glad :o) Han er nu bare skøn og dejlig!

Planen for resten af weekenden er lidt skønlitterær læsning, madlavning og så lidt tv kigning i aften. Og så venter der en ny uge, hvor der bl.a. skal købes fødselsdagsgave til kæresten og fejres fødselsdag for ham. Derudover er der også lige nogle forelæsninger på uni, der skal passes og et bachelorprojekt, der skal skrives.

Håber også at du har haft en god weekend og, at du er klar til ugen der venter :o)

Read Full Post »

Naiv.Super er en ganske hyggelig bog. Den er hurtig læst sådan en aften, hvor der ikke rigtig er noget underholdning i flimmerkassen, og så er det jo godt, at man (læs: jeg) har et par bøger eller hundrede at kaste sig over ;o)
Bogens fortæller er 25 år. Han har en god ven, en dårlig ven og en bror. Fortælleren kan ikke finde nogen mening med selve livet, og generelt er han ikke tilfreds med det liv han har. Han fører lange ister over ting han har, ting han var glade for i barndommen og ikke mindst ting han mangler i sit liv. Kort sagt fører han lister over alt muligt.
Derudover har han problemer med tiden. Bogens fortæller læser en bog som beskriver tiden og forskellen i tiden forskellige steder på jorden, ned til mindste detalje, og han bekymrer sig en del over de ting han læser i denne bog. For at få disse bekymringer ud anskaffer han sig et hammerbræt.
Igennem bogen gennemgår fortælleren en udvikling, selvom han dog stadigvæk er naiv, da bogen slutter. Alt i alt er han dog nogle oplevelser og erfaringer rigere, hvilket bestemt har påvirket ham i en positiv retning i løbet af bogen.

Naiv.Super er en god bog, som dog er ret hurtigt læst. Selve bogen fortælles i jeg-form og sætningerne er bygges op således, at de er meget korte og lige til at gå til, hvilket også er med til at gøre det nemt at læse bogen.

Read Full Post »

Sputnik min elskede er endnu en god bog, selvom jeg dog synes, at Norwegian wood var bedre til trods for den irriterende slutning.
Igen er problemet, at slutningen er meget åben, og det er altså ikke det jeg synes er fedest ved en bog! Jeg vil gerne vide, hvad det hele ender med uden, at jeg selv skal gå og spekulere over det.

Det er Sumires ven, som fortæller historien om Sumire, der gerne vil være forfatter, men ikke rigtigt formår at få alle disse tekster, hun skriver, til at gå op i en højere enhed, så de kan udgives. Sumire har aldrig været forelsket, men en dag sker det. Hun møder Miu og siger ja til at arbejde for hende, selvom det betyder, at Simure må opgive sine skriverier. Miu tager Simure med på en rejse til Grækenland, hvor Simure hører historien om, hvordan Mius hår blev hvidt på en enkelt nat. Kort efter forsvinder Sumire sporløst – det er som om hun er gået op i røg og er blevet opslugt af jorden…
Bogen er bestemt anbefalelsesværdig, men skal man vælge mellem denne og Norwegian wood, så vil jeg til hver en tid foretrække Norwegian wood. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Sputnik min elskede på nogen måde er dårlig!

Read Full Post »

Biblioteket igen

Så var jeg igen forbi biblioteket og som sædvanligt gik jeg ikke kun derfra med de to bøger jeg havde reserveret. Heldigvis fik jeg dog også afleveret nogle af dem jeg allerede har læst.

Nu vil jeg spise et stykke chokoladekage og så vil jeg læse lidt videre i Sputnik min elskede, som indtil videre tegner godt.

Read Full Post »

Older Posts »